|
|
Vedtægter og regulativ Andelsselskabet Buresø Vandværk har som enhver anden forening et sæt vedtægter, der indeholder noget om rettigheder og forpligtelser for andelshaverne m.m. Alle vandværker i Stenløse kommune er derudover omfattet af et fællesregulativ om drift af vandværkerne m.m, godkendt af Stenløse Byråd. Har du ikke vedtægter eller regulativ, kan du få det hos kassereren. Generalforsamling Generalforsamling i Buresø Vandværk afholdes hvert år i april måned, Dagsorden udsendes til andelshaverne senest 3 uger før. Her kan du læse referatet fra generalforsamlingen 2011 Driftsstatus Buresø Vandværk har ingen aktuelle arbejder i gang på ledningsnettet, der skulle give anledning til driftsforstyrrelser. Udskiftning af vandmålere Når en vandmåler har siddet på sin plads og talt vandforbrug i 8-10 år er de mekaniske dele i måleren blevet slidt, så man ikke kan være helt sikker på at den tæller helt pinligt nøjagtig mere. Derfor skal Buresø Vandværk efter lovgivningen og ’bekendtgørelse om kontrol af vandmålere i drift’ udskifte målerne ca. hvert 8. år.
|